Aura Dione er en af Danmarks mest kendte og sprudlende popmusikere. Hun er inspireret af countrymusikken og mikser sine rødder fra både Færøerne, Danmark og Spanien i sin farvestrålende musik.
Aura har sat sig tungt på popscenen og cementeret sig som en international popstjerne. Efter en pause udgiver hun nu igen musik. Fokus er fortsat på hjerteskærende kærlighedshistorier om stædighed, liv og åbne hjerter. Når Aura går på scenen, fortæller hun en historie med alle sine sange. Det er storytelling, private og intime øjeblikke og selvfølgelig gang i den helt store fest. Aura skaber sit eget univers, der efterlader alle målløse over det betagende show. Med sin nyeste musik lukker hun publikum ind i sit personlige univers af hjerteskærende kærlighedshistorier og umiddelbare livsglæde.
Vi ses på havnen ⚓️