RENÉ ER TILBAGE PÅ DARLINGEN, MED FORTSÆTTELSEN AF SINE GRIBENDE FORTÆLLINGER, SOM NARKOBETJENT OG UNDERCOVERAGENT.
HÆRDET 2.0 - I GRÅZONEN
Det er ingen hemmelighed, at René Dahl Andersen har levet et vildt arbejdsliv. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at han er gået til grænsen og sommetider over den. Men der er stadig noget, han ikke har fortalt. Det gør han i foredraget, Hærdet 2.0 - I Gråzonen, hvor ”bonderøven bliver betjent med byen i blodet”. René afspejler sin hjemstavn. Han er født og opvokset i Hørby, en lille nordjysk by, hvor der var masser af tid til familieliv. Som ung knejt kommer han til København og bliver narkobetjent i byens mest rå gader. Han trives, men længes sommetider hjem. Han ved godt, hvor han kommer fra og at det står i skærende kontrast til det liv han lever på kanten af retsplejeloven, blandt pushere og kriminelle i Istedgade. I foredraget, der tager udgangspunkt i hans anden bog ’Helhjertet’, fortæller han om den han var og det han blev til. Han fortæller historier fra gaden der tager os med ind i de relationer og venskaber, der skabes mellem narkobetjenten og narkopusheren, der jo også har noget at skulle have sagt.
Foredraget er en ærlig udlægning fra bonderøven der blev betjent og hærdet, men også helhjertet.
Ønsker I at spise i restauranten før foredraget.
2 retters menu kr. 295.-
Til spisende gæster, vil der være reserverede pladser.
Dørene åbnes kl. 19.00
Vi ses på havnen 🩵